eller delvis ombytning af leverancen, II) udbedring af manglerne eller III) forholdsmæssigt afslag af prisen. Herudover har IBF intet ansvar overfor Køber som følge af mangler. 6.4 IBFs ansvar for mangler ved levering af byggematerialer til brug for et bestemt byggeri som nærmere angivet i ordrebekræftelsen, ophører 5 år efter afleveringen af det pågældende byggeri hvori byggematerialerne indgår. Ved leverancer af byggematerialer til lager eller videresalg, ophører IBFs ansvar for mangler senest 6 år efter levering til Køberen, medmindre andet følger af præceptiv lov. Ved afgrænsningen af ”byggematerialer” anvendes den i dansk retspraksis udviklede praksis, herunder byggevareforordningens definition. IBFs ansvar for mangler for øvrige leverancer, ophører efter 2 år fra tidspunktet for levering til Køber, medmindre andet følger af præceptiv lov. 7. Produktansvar 7.1 IBF påtager sig produktansvar efter dansk rets almindelige regler, som ikke kan fraviges ved aftale med de begrænsninger som fremgår af punkt 7.2 og punkt 7.3. 7.2 IBFs produktansvar er begrænset til 2 mio. kr. pr. skadestilfælde for tingsskade og 5 mio. kr. pr. skadestilfælde for personskade. 7.3 For salg til eksport, skal Køber holde IBF skadesløs for ifaldne produktansvar der sker på andet grundlag end dansk ret. 8. IBFs ansvar og begrænsninger heraf 8.1 IBF er erstatningsansvarlig for tab, som udspringer af parternes aftaleforhold i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, dog med de begrænsninger som fremgår af disse Betingelser. 8.2 IBF er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte tab eller andre følgeskader samt drifts-, tids-, omsætnings- eller avancetab samt tab af goodwill eller kundekreds hos Køber, Købers kunder eller andre brugere af IBFs leverancer. Som indirekte tab anses altid ventepenge, dagbøder, kran-, truck-, eller stilladsleje og lign. 8.3 IBF hæfter ikke for mangler ved leverancen, som ikke kan henføres til IBFs produktion eller transport, forudsat at IBF har påtaget sig denne forpligtelse. IBF er ikke ansvarlig for ethvert krav som skyldes Købers forhold, herunder blandt andet forkert opbevaring, montering, anvendelse, uhensigtsmæssig brug, behandling, manglende eller forkert vedligeholdelse samt tilsidesættelse af IBFs forskrifter for det enkelte produkts brug. Køber bærer selv risikoen for, at leverancen er egnet til Købers formål. 8.4 IBFs samlede erstatningsansvar for såvel mangler som forsinkelser mv., er begrænset til beløb svarende til ordreværdien. Vedrører kravet alene en del af en ordre, er erstatningsansvaret begrænset til den del af ordreværdien kravet vedrører. 9. Købers misligholdelse 9.1 Hvis Køber ikke er i stand til at betale IBF, er IBF berettiget til at opkræve en morarente på 2,0% fra forfaldsdagen i henhold til rentelovens regler pr. påbegyndt måned. IBF er ligeledes berettiget til at opkræve Køber et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker. 9.2 Ved forsinket betaling i forhold til én faktura, forbeholder IBF sig retten til at opkræve IBFs samlede tilgodehavende hos Køber til omgående betaling. 10. Returvarer og returbar emballage 10.1 Standardprodukter tages retur mod forudgående skriftlig aftale, indenfor 2 måneder efter leveringen. Herudover gælder ingen returret (fortrydelsesret), jf. dog punkt 10.2 10.2 Ved forbrugerkøb foretaget via fjernsalg har Køber 14 dages returret fra tidspunktet for levering, medmindre der er tale om specialvarer tilpasset efter Købers ønsker og krav. 10.3 Returvarer skal tilbageleveres i uskadt stand, med original emballage og i hele ubrudte paller. Ved returnering skal fakturanummer angives. 10.4 Ubeskadigede returvarer returneret i hele ubrudte paller, krediteres med købspris, eksklusive fragt og øvrige ydelser, fratrukket minimum 20% i returomkostninger. 10.5 Eventuel returfragt betales af Køber. 10.6 Køber debiteres et depositum for de ved leveringen anvendte pal- ler, rammer, strøer, mellemlæg mm. som forbliver sælgers ejendom. Ved Købers returnering af intakte paller inden 2 måneder fra leve- ringstidspunktet, krediteres Køber herfor i henhold til IBFs gældende prisliste på Leveringstidspunktet. 11. Priser 11.1 Priser fremgår af ordrebekræftelsen. For løbende samarbejder fremgår IBFs priser af de individuelle tilbud eller af IBFs til enhver tid gældende prisliste. 11.2 I de anførte priser er ikke medregnet merværdiafgift (moms), med mindre andet udtrykkeligt er angivet. 11.3 IBF er med 30 dages varsel berettiget til at foretage ændringer i prislisten. Foretagne prisændringer har virkning for alle leverancer, der ikke er gennemført på tidspunktet hvor de ændrede priser træder i kraft. 11.4 For småpartier debiteres køber i henhold til IBFs til enhver tid gæl- dende prisliste. 11.5 Kræver Køber levering uden for normal arbejdstid, er IBF berettiget til godtgørelse for meromkostninger i henhold til IBFs til enhver tid gældende prisliste. 11.6 Olie- og energiregulering (olietillæg). IBF forbeholder sig ret til at regulere priserne for leverancer ved anvendelse af et olie-/energitillæg, der aktiveres, når det relevante referenceindeks, jf. 2. afsnit, har ændret sig med mere end 5 % i for- hold til indeksniveauet på tidspunktet for tilbudsafgivelse eller se- neste prisfastsættelse. Olie-/energitillægget beregnes på baggrund af udviklingen i relevante, offentligt tilgængelige indeks for olie- og brændstofpriser (fx gasolie/diesel) og opdateres løbende. Tillægget angives særskilt på fakturaen. Olie-/energitillægget finder anvendel- se for alle leverancer, der endnu ikke er afsendt fra IBF’s lager el- ler produktionssted på tidspunktet for reguleringens ikrafttræden. Olie-/energiregulering sker uafhængigt af øvrige prisændringer efter pkt. 11.3. 11.7 Regulering ved ekstraordinære leverandørstigninger Såfremt IBF efter tidspunktet for ordrebekræftelsen rammes af eks- traordinære prisstigninger fra leverandører på materialer, der i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i IBFs leverancer, er IBF beret- tiget til at regulere de aftalte priser for den del af prisstigningen, der væsentligt overstiger, hvad der med rimelighed kunne forudses og indkalkuleres på tidspunktet for ordrebekræftelsen. Som ekstraordi- nære prisstigninger anses stigninger, der overstiger 10 % i forhold til leverandørens prisniveau på tidspunktet for ordrebekræftelsen eller seneste prisfastsættelse. Reguleringen kan alene gennemføres for leverancer, der ikke er fuldt gennemført på tidspunktet for regule- ringens ikrafttræden, og skal stå i rimeligt forhold til den ekstraordi- nære leverandørstigning. IBF er ikke forpligtet til at oplyse konkrete indkøbspriser over for Køber. Reguleringen skal dog kunne dokumen- teres ved objektivt konstaterbare oplysninger om prisudviklingen for det pågældende materiale, herunder offentligt tilgængelige prisin- deks, branchestatistikker eller lignende. Regulering efter dette punkt kan ikke ske for omkostningselementer, der allerede er reguleret ef- ter pkt. 11.6 (olie- og energiregulering). Bestemmelsen finder i øvrigt anvendelse uafhængigt af prisregulering efter pkt. 11.3. 12. Betalingsbetingelser 12.1 Med mindre andet skriftligt er aftalt, er betalingsbetingelserne ”løbende måned + 15 dage netto”. 12.2 IBF er berettiget til med øjeblikkelig virkning at ændre oplyste betalingsbetingelser, herunder at stille krav om kontant betaling senest på leveringstidspunktet. 12.3 For specialvarer kan IBF opkræve fuld forudbetaling for varen ved aftalens indgåelse, eller inden produktionsopstart finder sted. Specialvarer er varer som bestilles ud fra Købers ønske/krav, herunder bl.a. bygværk, brønde o. lign. som ikke indgår i IBFs faste sortiment som lagerført vare. 13. Sikkerhedsstillelse og kreditvurdering 13.1 IBF forbeholder sig ret til at kreditvurdere Køber forud for enhver leverance, herunder delleverancer. Opnår IBF ikke tilfredsstillende kreditvurdering af Køber, kan IBF, for det tilfælde et køb er foretaget på kredit, kræve at Køber indfrier købet kontant.
Download PDF fil