- Vores tilgang er, at vi skal jagte alle de procenter, vi overhovedet kan. Ja, det er dyrt, og det er ikke en inves- tering, vi kan regne hjem. Og ja, bilerne bliver mere besværlige at drifte end dieselbiler på grund af infrastruktur og rækkevidde. Og nej, vi kommer ikke til at se de store CO2-gevinster i vores klimaregnskab på den korte bane. Alligevel er det en helt nødvendig langsigtet investering i at nå vores klimamål. Vi skal gøre det her, hvis vi vil blive ved med at flytte os, være relevante og leve op til vores kerneværdier om at være handlekraftige, ansvarlige og respektfulde, forklarer Stefan Smidt Clausen. IBF har en lang række produktionssteder fordelt over hele landet for blandt andet at mindske transportafstanden fra fabrik til projekt. De fire nye el-lastbiler fordeles med to i Lystrup ved Aarhus og to i Greve ved København, da det er særligt omkring de store byer, at el-lastbiler kommer til sin ret på grund af rækkevidden og kørsels- mønsteret i byerne. Forud for ibrugtagningen har IBF etableret ladeinfrastruktur på både fabrikken i Lystrup og i Greve. Infrastruktur skal følge med Udover prisen er en af de største barrierer for omstillingen af den tunge transport manglende kapacitet på el- nettet og manglende ladeinfrastruktur. For at bidrage til sidstnævnte etablerede IBF tidligere på året Danmarks første privatfinansierede offentlige ladestation til el-lastbiler ved sin fabrik i Ejby på Vestfyn. - Det er jo en klassisk hønen-eller-ægget-situation. Er der ingen ellastbiler, fordi der mangler lademuligheder, eller mangler der lademuligheder, fordi der ingen ellastbiler er? Derfor har vi valgt at handle på begge fronter, og i forbindelse med ladestationen har vi opbygget en masse erfaring med myndighedsgodkendelsen af et sådant projekt. Dem deler vi meget gerne, så lignende projekter på tværs af landet hurtigst muligt kan komme ud over rampen, siger ESG-chef i IBF, Dorthe Aaboe Kallestrup. Kontakt og billedmateriale Vedhæftede billeder er til fri redaktionel brug. For yderligere information eller kommentarer, kontakt venligst: Mads Ricketts Lodahl Marketingchef Direkte Mobil Email +45 72 13 40 56 +45 25 57 51 53 madlo@ibf.dk Steffen Mogensen Presseservice Direkte +45 28 45 46 65 Email steffen@publicity.dk • Beton til Tiden ibf.dk
Download PDF fil