POLYSAN POWER FLOOR ARBEJDSANVISNING GENERELT POLYSAN POWER FLOOR er en fleksibel 3-komponent, grå epoxy, der er fri for opløsningsmidler. Giver en blank overflade med ekstra god slidstyrke og bliver hård. Har en god modstandsdygtighed overfor kemikalier og urin. Den er næsten lugtfri. POLYSAN POWER FLOOR’s egenskaber gør den især anvendelig indenfor landbrug, den kemiske Industri og lignende. Er diffusionstæt, og bakterier kan ikke trænge ind i den. Fugemassen bestående af en flydende harpiks, en hærder og en specialfiller. Den indeholder tilsætningsstoffer der muliggør, at værktøj kan rengøres i lunkent vand, ligesom eventuelt spild fjernes med vand før det hærder op. Emballage enheder Et sæt med 12 kg består af: Part A: En dunk med 3 kg epoxyharpiks Part B: En dunk med 1 kg epoxyhærder Part C: En spand med 8 kg sand og pulver Blandingsforhold 3/12 vægtdele Part A 1/12 vægtdele Part B 8/12 vægtdele Part C Blanding F.eks. ved blanding af 4 kg færdigmasse: 1 kg Part A 0,33 kg Part B 2,66 kg Part C De tre komponenter leveres i afvejede enheder klar til blanding. Det kan være en god ide at blande en mindre mængde først, for at lære produktet at kende. Først blandes part A og B til en homogen masse. Når blandingen er fuldstændig ensartet, hældes det i spanden med part C. Der omrøres i 2-5 min., indtil der er opnået en ensartet konsistens.
Download PDF fil