Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri Postboks 2125 1015 København K Tlf.: 72 16 00 00 E-mail: info@blokgruppen.dk De forskellige anvisninger i hæftet er primært udarbejdet som vejledende information til arkitekter og ingeniører i forbindelse med projektering af byggeri, hvor der anvendes letklinkerblokke. Ansvaret for den konkrete projektering ligger hos den projekterende. Blokgruppen og medlemsvirksomhederne påtager sig således ikke noget juridisk ansvar i forbindelse med denne anvisnings informationer. I Eurocode 6 er Ritterformlen udgået og erstattet af en anden formel. I det Danske tillæg DS/INF 167, supplerende vejledning for murværk er Ritterformlen indført for kombination af lodret og vandret last men ikke for lodret last alene. Murværksudvalget har imidlertid besluttet at genindføre Ritterformlen for lodret last og dette vil blive anført i et kommende tillæg til DS/INF 167. I nærværende anvisning er Ritterformlen anvendt. Anvisningen er udarbejdet af: Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Layout og produktion: Reklamebureauet SUM September 2012 Forord Gennem århundreder har man forsøgt sig med mange forskellige byggeformer. Man har altid været på jagt efter byggematerialer, der kunne forbedre – og måske forskønne – vore bygninger. Danske arkitekter har en fremtrædende plads i bygningskunsten, mange bevaringsværdige bygninger vidner derom. Det er ikke kun herhjemme arkitekterne har gjort sig bemærket. Over hele jordkloden findes disse kunstværker. Gennem adskillige år er der blevet anvendt letklinkerblokke. Anvendelsesmulighederne er mange. De bliver anvendt til sokler, kældervægge, ydervægge – såvel blanke som pudsede – og meget andet. Materialevalg er en væsentlig del af et smukt byggeri, og arkitekter har da også set de mange spændende muligheder, der ligger i letklinkerblokkenes mange formater og deres rustikke udseende. Samtidig er letklinkerblokkene lette at håndtere og indpasse i ethvert byggeri. Med nærværende publikation har Blokgruppen, en gruppe i Dansk Beton, ønsket at udbrede kendskabet til – og fremme anvendelsen af – letklinkerblokke. Det er vort håb, at vejledningen må blive et nyttigt værktøj i projekteringsfasen. Nærværende 4. udgave er en revision af 3. udgave for at bringe anvisningen i overensstemmelse med Eurocode. Der henvises i øvrigt til Blokgruppens hjemmeside: www.blokgruppen.dk Isolerende, fleksibelt, stærkt og uforgængeligt - det er blot nogle af de gode grunde, der er til, at du skal anvende letklinkerblokke. Du kan være sikker på, at blokkene også i fremtiden vil være blandt de bedste byggematerialer i det danske byggeri, for vi arbejder til stadighed på, at blokkene skal blive endnu mere bæredygtige - til gavn for byggeriet, miljøet og de fremtidige generationer.
Download PDF fil