bæredygtig udvikling af branchen. I 2019 udgav de et Roadmap for halvering af CO2-udledningen i dansk byggeri, og i 2023 opjusterede de målsætningen til 70% CO2-reduktion i 2030. Dansk Beton forventer konkret, at betonproducenterne kan reducere deres CO2-udledninger med 50% i scope 1 og 2, og samlet set med 70% for alle tre scopes. Det er disse høje ambi- tioner, vi har fastlagt vores 2030-mål ud fra. Standardiseringsarbejde er også et vigtigt fokuspunkt for IBF- koncernen. Vi har medarbejdere involveret i udviklingen af fælles standarder på både nationalt- og EU-niveau, som skal sikre, at kravene til beton afspejler den aktuelle udvikling i branchen. Udviklingsprojekter på nationalt- og EU-niveau Vi er med i flere forskellige udviklingsprojekter, både nationalt og internationalt med støtte fra forskellige fonde. For eksempel er vi sammen med bl.a. Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Vejdirektoratet med i det danske udvik lingsprojekt CALLISTE, som er støttet af Innovationsfonden. Formålet med projektet er at udvikle nye cementtyper med udgangspunkt i FutureCEM®, der består af 65% cementklinker og 35% kalcineret ler, kalksten og gips. Det reducerer CO2- udledningen fra cementen med 30%. Vores rolle i projektet er at teste, hvordan FutureCEM® virker i vores produkter. Vi er også med i et stort EU-finansieret projekt kaldet AshCycle, som går ud på at kortlægge, hvor mange procent af forskellige askeformer, der kan bruges i beton som erstatning for cement. Vores rolle er at lave prøvestøbninger af belægningssten og kegler, når DTU har udviklet recepter, vi kan bruge. Det har altid været vigtigt for os at være med i den slags projekter, fordi det bidrager med ny viden og kan åbne nye muligheder. Når projekterne foregår på nationalt eller interna- tionalt niveau, kan vi på den måde være med til at løfte hele branchen, hvilket kommer alle til gavn på den lange bane. Kvinder i ledelsen I IBF-koncernen er 70% af de ansatte produktionsmedarbejdere og langt størstedelen er mænd. Måske skyldes dette, at beton produktion til tider kan være et fysisk krævende arbejde. Blandt funktionærerne er der en større diversitet, men også her udgør mænd majoriteten. Samlet set udgør mænd 89% af medarbej- derstaben. Kvinder udgør således kun 11% af medarbejderne. I 2023 er fordelingen i bestyrelsen 40% kvinder og 60% mænd. Første ledelseslag under bestyrelsen består af direktionen, hvor der ingen kvindelige ledere er. Andet ledelseslag består af ledere med personaleansvar, som refererer direkte til direk- tionen. Her er fordelingen 9% kvindelige ledere og 91% mand- lige ledere. Lobbyisme IBF-koncernen er en apolitisk virksomhed, der ikke beskæftiger sig med lobbyisme. Vi donerer ikke penge til politiske partier eller mærkesager. Gennem vores arbejde i brancheorganisationen Dansk Beton forsøger vi at præge udviklingen i betonbranchen, og i den forbindelse kommer vi med sparring og input, hvor det er relevant. Det er derefter Dansk Betons rolle at bringe vigtige mærkesager i branchen op på politisk niveau. Gennemsigtig skattepolitik Vi lægger vægt på at have en gennemsigtig skattepolitik. Vi håndterer alle forhold vedrørende skat i overensstemmelse med lovgivningen og betaler den korrekte skat i de lande, hvor vi driver forretning. Vi følger gældende regler om transfer pricing, som indebærer, at skattebetalingen foretages der, hvor ind tjeningen er genereret. Vi kører med national sambeskatning på tværs af selskaber, men ikke med international sambeskatning. Skatteunddragelse i koncernen er ikke tilladt. Shihaau fliser, AAU Science Innovation, Aalborg 45
Download PDF fil