FORMANDEN HAR ORDET Afløbssystemer er godt gemt under overfladen, men ikke desto mindre har de stor betydning for danskernes hverdag, for samfundet og ikke mindst for de fremtidige ændrede klimaforhold Mogens Rosenkilde, formand for Afløbsforeningen i Dansk Byggeri. Der findes ca. 55.000 kilometer betonafløbsledninger i Danmark, og betonrør fremstilles i dag i automatiserede og digitale processer. Betonrør er en bæredygtig løsning for afløbssystemer, primært fordi betonrør har en lang levetid – faktisk holder betonrør i langt over 100 år. Det betyder også, at det er vigtigt at vælge de rigtige rørløsninger og have fokus på lægning og dokumentation af rør, når nye strækninger lægges. Afløbsforeningen under Dansk Byggeri har eksisteret i mange år, og det er gennem det branchesamarbejde, at Afløbsforeningen udgiver første udgave af "Håndbog for betonrør". Målgruppen for håndbogen er bygherrer, kommuner, forsyningsselskaber, entreprenører og rådgivere. Håndbogen i første udgave sammenfatter og opdaterer al den viden, der findes om betonrør både i forhold til produktion og udførelse. Afløbsforeningens ambition er, at håndbogen vil blive opdateret løbende i de kommende år i takt med, at behovet for nye kapitler opstår. God læselyst. Danske producenter af betonrør: Marts 2020 2
Download PDF fil