Side 4
Opbygning af støttemure - trin for trin Nedenstående er opbygningen gennemgået trin for trin. Vejledningen er generaliseret og der vil derfor, for nogle blokke, kunne være afvigelser. Har producenten givet en anden vejledning skal den følges. Ved høje mure (> 1,5 m) bør sagkyndig rådgivning indhentes. Korrekt fundament og underbund er nødvendig, da der ellers vil opstå sætninger med tiden. En omhyggelig udførelse af 1. skifte er yderst vigtig. Der kan normalt ikke justeres på murens hældning i de overliggende skifter. Husk at ved åben mur skal 1. skifte være lukket. Til flere støttemursblokke findes der forskelligt tilbehør, f.eks. hjørne-, halve- og afslutningsblokke til øverste skifte. Det følgende viser opbygningen af en støttemur, men opbygningen af en støjmur følger samme princip. Min. 90 cm Råjord Stabilt grus 1. Al muld graves af, så man kommer ned til bæredygtig underbund og i en dybde som angivet i skemaet, se fig. 6. Der fyldes op med bundsikringsgrus i lag á 15 cm, og der komprimeres for hvert lag. Vaterpas Skabelon Støttemursblok 2. Der sluttes af med et fundament i jordfugtig beton, ca. 20 cm tykt og 15 cm bredere end blokken. Fundamentet skal slutte ca. 5 cm under færdigt terræn. I den jordfugtige beton placeres første skifte. Benyt snore til at holde retningen, og benyt en skabelon til at give blokken den rette hældning. Der findes skabeloner til flere bloktyper - forhør hos forhandleren. Drængrus (min. 10 cm) og geotekstil Dræn Muld Sand/grus Råjord 3. Der graves en rende bag fundamentet og et drænrør lægges ned efter producentens forskrifter. Vær opmærksom på at der foran fundamentet ofte er regnet med, at der også er komprimeret sand eller stabilt grus. 4. Efter normalt 1-2 dage har betonen fået tilstrækkelig styrke til at de ovenstående skifter kan laves. Der bagfyldes og komprimeres løbende for hvert 2. skifte. Normalt sættes blokkene med 1/2-stens forbandt. 5. Skal der plantes oven for muren afsluttes der med ca. 30 cm muld. Ved åbne mure er det, af hensyn til vedligeholdelsen og æstetiken, en fordel at også øverste skifte er lukket. Råjordens frostsikkerhed defineret jf. vejreglerne Frostsikker Frosttvivlsom Frostfarlig - 70 cm 90 cm 6. Funderingsdybde. De øverste 25 cm er jordfugtig beton placeret 5 cm under terræn. Derunder bundsikringsgrus til en dybde under terræn som angivet i tabellen. Referencer 1. „Veje til mindre støj“. Rapport nr. 80. Christian Sauer m.fl. Vejdirektoratet. 1999. 2. „Befæstelser“. Holgersen & Dam. 2. udgave. 2002. Belægningsgruppen, Dansk Beton Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 4 1015 København K www.betonsten.dk Juni 2014






