Minimering af ukrudt mellem belægningssten og fliser Uhensigtsmæssig projektering, manglende fugefyldning, forkert anlægsteknik og dårlige fugematerialer er alle årsager til forøget ukrudtsvækst i belægninger. Ukrudt ser ikke pænt ud, det nedbryder belægningerne, og det gør dem usikre at færdes på. Ukrudtets nedbrydende effekt vil medføre forøgede udgifter til omlægning og renovering af belægninger. Er fugerne ikke tætte, opblødes afret- Hidtil har man bekæmpet ukrudt i belægninger ved hjælp af pesticider, især midler indeholdende det aktive stof glyphosat. Pesticider kan imidlertid være en trussel mod miljøet, især grundvandet. Derfor indgik staten, kommunerne og amterne i 1998 en aftale om at udfase brugen af pesticider på alle offentlige arealer inden den 1. januar 2003. I efteråret 2000 revurderede Miljøstyrelsen bekæmpelsesmidler med glyphosat som aktivt stof, bl.a. Roundup. Det førte til, at disse midler ikke længere må bruges på belægninger af sand, grus, fliser, sten og lignende, da der er risiko for udvaskning. Derfor er det hensigtsmæssigt at kunne anlægge belægninger, så ukrudtsforekomsten i fugerne begrænses. Dette temablad giver vejledning i anlæg af befæstelser med netop dette formål. Resultaterne stammer fra projektet: »Minimering af ukrudtsvækst i fuger mellem betonbelægningssten og -fliser«, bevilget af Miljøstyrelsens Program for renere produkter og gennemført af Belægningsfraktionen under Dansk Beton Industriforening i samarbejde med Skov & Landskab og SBH-Consult A/S. Ukrudt i fuger Fugerne i en belægning skal overføre kræfter mellem de enkelte fliser og belægningssten, de skal sikre mod kantafskalninger, og de skal optage formvariationer. Ved at sikre en fugekonstruktion med stor fyldningsgrad, god komprimering og stor vandtæthed forebygger man fremspiring af ukrudt, da der skabes optimal afstrømning af regnvand. Dermed føres ukrudtsfrø til afløb. Desuden vil der være mindre afsætning af næringsrige og fugtbevarende stoffer i fugen, og dermed også dårligere vækstvilkår for ukrudt. Ukrudt der vokser i fuger er etableret efter eller under anlægstidspunktet for belægningen. Frøene transporteres til fugerne med regnvand og vinden, via tilsmudsning i anlægsfasen eller den almindelige færdsel på arealet. Frøene spirer når den nødvendige mængde lys, vand og varme er til stede. Ukrudtsplanternes rodsystem gror og fordeler sig især i fuger og i afretningslaget og medfører forøget vandnedtrængning. Opblødning af afretnings- og bærelaget giver sætningsskader og frosthævninger. nings- og bærelag og mister en del af deres bæreevne. Den manglende bæreevne giver sætningsskader. Forsøg har vist, at ukrudtsbestanden i en belægning vil forøge dækningsgraden med ca. 1 % af det samlede areal om året, når først ukrudtet er etableret. Uden bekæmpelse eller forebyggelse må et almindeligt fortov sandsynligvis lægges om 10 år tidligere end normalt, hvilket betyder forøgede omkostninger for samfundet. Minimering af ukrudtsvækst Minimeret ukrudtsetablering kan opnås ved at inddrage alle muligheder for at forebygge i såvel projekteringsfasen som anlægsfasen og ikke mindst i den efterfølgende drift af arealerne. Projektering Den daglige færdsel på en belægning medvirker til at begrænse ukrudtet, men hvor der ikke er færdsel vokser ukrudtet uhindret. Derfor vil man kunne forebygge ved at dimensionere belægningerne på en sådan måde, at der så vidt muligt vil være færdsel på hele arealet. Ukrudtet gror typisk langs facader og kantafgrænsninger, i skarpe hjørner, under og omkring % dækningsgrad 8 6 4 2 0 År 1 År 2 År 3 År 4 Fire års ukrudtsvækst uden bekæmpelse. Mængden af ukrudt øges med ca. 1% i dækningsgrad om året.
Download PDF fil