Tæthedsprøvning af betonrør Dette temablad giver information om de forskellige tæthedsprøvninger betonafløbsledninger gennemgår inden de afleveres som færdige afløbsledninger. Der gives også information om nye normkrav, som er på vej. Tæthedsprøvning på rørfabrikken Tæthedskontrol af betonrør udføres på 4 forskellige måder: 1. Visuel kontrol af rørstammer og samlingsoverflader ved støbningen af rør. 2. Målkontrol af de hærdede rør. Ved at måle spidsendens og muffens diameter kan det kontrolleres om der er tilstrækkelig kompression i pakningen. 3. Visuel kontrol af samlingsoverflader og rørstammer. Alle rør gennemgår en visuel inspektion 4. Der udtages efter et fast mønster stikprøver fra produktionen. Disse tæthedsprøves i speciel prøvestand, hvor typisk både samling og rørstammer kontrolleres. Stikprøveudtagningen sker i henhold til rørfabrikkens kvalitetskontrolsystem. Antal stikprøver er afhængig af det inspektionsniveau den pågældende produktion er underlagt. Til specielle leverancer, f.eks til skær- Rørene tæthedsprøves i specialudviklede prøvestande. pet kontrol eller specielt kontrolniveau foretages et øget antal tæthedsprøvninger. Ved måling af diameteren på rørets spidsende og muffe kan kompressionen på gummipakningen beregnes og vurderes i forhold til kravene. Ny kommende europæisk norm stiller ikke skrappere tæthedskrav til betonrør Ny europæisk norm for betonrør, EN1916/1/, som udkommer primo 2002, ligner på mange områder de danske normer/deklarationer, som man har haft igennem en del år i Danmark. Det skyldes, at den danske betonrørsbranche har udført et overordentlig stort arbejde igennem 10 år i det europæiske standardiseringsarbejde. På et punkt er normen umiddelbart skærpet i forhold til den danske norm. Prøvetrykket ved stikprøvetæthedskontrollen er øget, således at der nu skal anvendes 5 m vandsøjle fremfor 3 m. Men normen kræver modsat kun få stikprøver pr. produktionsserie, så de danske rørproducenter betragter ikke normen som en skærpelse af tæthedskravene ved produktionen. Betonrørsbranchen højner kravene i kommende dansk branchestandard Kvalitetskontrollen og krav til danske betonrør er på en række områder skrappere end foreskrevet i den kommende europæiske norm for betonrør. Denne kvalitetskontrol og kravene samt nye danske skærpede krav til betonrør formuleres i en branchestandard, som branchen er ved at udarbejde. Branchestandarden bliver et supplement til den europæiske norm EN1916 og udarbejdes i samarbejde med brugere af betonrør. Her i landet stiller brugerne meget skrappe kvalitetskrav til afløbsledninger. Betonrør produceret i andre lande kan umiddelbart ikke matche de danske krav, idet der ikke stilles så store krav til samlingerne. Betonafløbskomponenters samlingsmål kontrolleres med måleværktøjer, som måler med 1/10 mm´s nøjagtighed.
Download PDF fil