4. Pakning af fine partikler fra det indsivende vand Hvis der er en lille utæthed igennem betonvæggen, vil det være en labyrintvej igennem betonens porestruktur. Her er der mange chancer for at fine partikler og urenheder i det indsivende vand pakker sig og tætner for yderligere indsivning. Små sandkorn og specielt lerpartikler, der trænger ind i en revne sammen med det indsivende vand, kan pga. en lille kornstørrelse skabe en meget tæt og fast kitmasse i revnen. Undersøgelser viser, at vandgennemtrængningen gennem en revne falder meget markant, hvis det gennemtrængende vand indeholder fine partikler./3/ De indsivende partikler indgår i en selvtættende proces sammen med de øvrige tæthedsmekanismer. Indtrængende partikler kapsles f.eks ind i udfældet kalciumcarbonat. Hvis grundvandet er aggressivt over for betonen (lav pH-værdi), er der risiko for at indsivende grundvand med tiden i stedet laver labyrintvejen igennem betonen større. Det er dog kun meget få steder i Danmark, hvor grundvandet er aggressivt over for moderne tæt rørbeton. Her tænkes på specielle moseområder. Grundvand finder vej gennem de indtegnede store porer og betonpastaens øvrige poresystem Grundvandstryk Den tilbageblivende fugt vil indgå i den videre hydratisering og i udfældningen af kalciumkarbonat Ler/sandpartikler pakker i de første porer og forhindrer yderligere indsivning 5. Udfældninger Udfældninger kan også foranledige at en labyrintvej igennem betonvæggen lukkes. Udfældninger består af fast materiale som kalk eller okker. Disse stoffer findes visse steder i grundvandet. Når grundvandet siver igennem utætheder og iltes via luften i afløbsrøret, udfældes disse stoffer. Disse aflejringer kan være så hårde, at de skal fræses væk. Øverst i billedet har grundvand fundet vej igennem betonens poresystem. Her vist noget fortegnet. Der er indtegnet en del makroporer, og vandet finder også vej mellem tilslag og pasta. Lidt længere nede i billedet er en lignende vej igennem poresystemet lukket af fine partikler i det indtrængende grundvand. Partiklerne danner en tæt kitmasse som får stor styrke på grund af udfældet kalciumcarbonat og hydratisering af noget af restcementen i rørbetonen. Denne proces sikrer ofte en 100 % lukning for yderligere gennemstrømning af grundvand. Udfældninger på grund af indsivende grundvand ved påhugget stik. Udfældningerne består her delvis af okker. Det er ofte set at udfældninger ligefrem kan tætne en fejlbehæftet samling. Ligeledes vil udfældningerne som regel også medvirke til at tætne mindre indsivninger i rørstammen. Fænomenet med udfældninger som sætter sig som hårde skorper, ses også i dagligdagen, hvor udfældningerne ses i forbindelse med dryppende vandhaner og lignende.
Download PDF fil