Stort genbrug giver lavt energiforbrug Transport af grusmaterialer udgør ofte et betydende energiforbrug ved lægning af rør. Derfor kan genbrug af opgravet materiale i rørgraven reducere energiforbruget. Det kan illustreres ved følgende eksempel, angivet ved det antal lastbiler, der skal køre til fyldplads og grusgrav pr. 100 meter rørlægning ved forskellige grader af genbrug. Rørgraven er som på figuren på foregående side, Ø 250 mm. Der er set bort fra eventuel ny bundsikring og nyt bærelag for vejen. 100 % genbrug: Overskudsjord til fyldplads (jord der er fortrængt af røret) 2 lastbiler 50 % genbrug i ledningszonen, 70 % genbrug i tilfyldningen: Overskudsjord til fyldplads Ingen genbrug: Overskudsjord til fyldplads. Nyt grusmateriale fra grusgrav. Nyt grusmateriale fra grusgrav Rørgravsbredden er en betydende parameter Rørgravens bundbredde i det konkrete afløbsprojekt har stor betydning for energiforbruget ved lægningen. Specielt hvis genbrug af det opgravede materiale ikke kan praktiseres i særlig stor udstrækning. Brændstofforbruget og dermed miljøbelastningerne kan derfor reduceres ved at lave så smalle rørgrave som muligt. Dette forsøges normalt også i praksis, idet smalle rørgrave som regel også sikrer en bedre økonomi ved projektet. En normal rørgravs størrelse er afhængig af mange faktorer: uRørets lægningsdybde uRørets yderdiameter uJordens beskaffenhed u Nødvendigt arbejdsareal til rør- PPPPPP , @@@@@@ , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP Bred eller smal rørgrav min. 0,4 m 0,3 m 250 læggere u Nødvendigt areal til foreskreven komprimering af rørgraven uEntreprenørens udvalg af skovle til rendegraver eller gravemaskine uGravekassesystem , @@@@ PPPP PPPPPP , @@@@@@ , @@@@ PPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@ PPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP , @@@@@@ PPPPPP 0,22 m 250 Komprimeringsmetoden afgør ofte, om der laves bred eller smal rørgrav. Såfremt omkringfyldet skal komprimeres med en vibrationsstamper, kræves en minimumafstand på ca. 0,4 m fra røret til gravens side. Stamperens pladebredde er typisk 0,3 m, men ved komprimering skal der være luft ind til røret og til rørgravens side, for at vibrationsenergien ikke overføres til rør eller rørgravssiden. Smallere rørgrave ved betonrør Betonrør lagt i lav lægningsklasse kræver ingen komprimering af omkringfyldet. Det er derfor kun det nødvendige arbejdsareal til rørlæggeren, der sætter begrænsningen for, hvor smal rørgraven kan blive. Betonrør med fod er lettere at omkringfylde end cirkulære plastrør, der skal understoppes. Understopningen nødvendiggør en bredere rørgrav. Ved betonrør kan omkringfyldet også ofte vandes ned, hvilket giver mulighed for at lave en smal rørgrav. Det er f.eks. praktiseret ved lægning af 20 km Ø 1400 mm rør i København. Udjævningslaget under plastrør er tillige tykkere end det lag, der skal anvendes ved betonrør, hvilket betyder, at der for små rør op til ca. Ø 500 mm, skal laves en dybere rørgrav for plastrør. Anvendes samme skovlbredde giver plastrør en lidt større rørgrav. Ved sammenligning af rørgrave for plast- og betonrør skal man være opmærksom på, at f.eks. et Ø 250 mm betonrør har ca. 20 % større vandføringsevne end et Ø 250 mm Ultrarør pga. den større indvendige diameter. 0,6 m Smal rørgrav. En smal rørgrav kan etableres såfremt omkringfyldet ikke skal komprimeres, kan fodtrampes eller kan vandes ned. Men ofte er der for lidt plads til rørlæggeren. Det betyder, at man i praksis graver bredere. Skovlen bestemmer bundbredden For mindre rør er det som regel rendegraveren eller gravemaskinens skovl og ikke rørets ydre diameter, der bestemmer rørgravens bundbredde og dermed i princippet rørgravens bredde. Ved lægningsdybder større end 1,7 m benyttes gravemaskine i stedet for rendegraver. Den anvender typisk en skovl med bredden 1 m. Der spares mange penge ved genbrug Se beregninger af, hvilke jordmængder der kan spares ved at anvende betonrør på: www.afloebsfraktionen.dk 1m Bred rørgrav.
Download PDF fil