Side 68
Bedømmelse af betonafløbsledningers restlevetid forekomme tilfælde, hvor en høj biologisk aktivitet i sediment og biofilm kan resultere i situationer, hvor mængden af organisk stof begrænser sulfidproduktionen. Hurtig hydrolyserbar COD Moderat hydrolyserbar COD Langsom hydrolyserbar COD CO2 Genluftning Spildevandets iltindhold Figur 5.3 Simplificeret model af stofomsætning under aerobe forhold, Hvitved-Jacobsen [4]. CO2 Basal respiration Let bionedbrydelig COD Aerobisk vækst Biomasse i biofilm, sediment og spildevandet hydrolyse 5.3 OPSAMLING OG VURDERING De parametre som umiddelbart, jf. kapitel 4, kan vise sig at være betydende for betonafløbsrørenes tilstand og restlevetid er spildevandets indhold af: Ammonium, magnesium, sulfat, natrium, kalium, klorid og aggressivt CO2, samt spildevandets pH-værdi. Derudover må produktionen af svovlbrinte også betegnes som betydende for betonrørenes restlevetid. AMMONIUM Koncentrationen af ammonium ligger i husspildevand typisk på 18-50 mg/l, jf. tabel 5.2. Sammenholdes dette interval med skadesvurderingerne i tabel 4.1, vil spildevandets indhold af ammonium forårsage svagt til moderat angreb på betonafløbsrørene. Fastsættelse af ammoniumkoncentrationen er således vigtig ved en vurdering af spildevandets aggressivitet overfor betonafløbsrørene, hvorfor spildevandets koncentration af ammonium i det følgende regnes som betydende for betonafløbsrørenes tilstand og restlevetid. MAGNESIUM Koncentrationen af magnesium i almindelig husspildevand ligger typisk på 10-40 mg/l, hvilket ifølge tabel 4.1 ligger under grænsen for ”ingen angreb” (< 100 mg/l). Spildevandets indhold af magnesium er således for lav til, at magnesiumkoncentrationen bidrager til spildevandets aggressivitet overfor betonrørene. Spildevandets koncentration af magnesium anses derfor som værende uden betydning for betonrørenes tilstand og restlevetid. SULFAT I almindelig husspildevand ligger koncentrationen af sulfat på ca. 100 mg/l, jf. tabel 5.2. Sammenholdes denne koncentration med tabel 4.1, kan det ses, at sulfatkoncentrationen ligger under grænsen for ”ingen angreb” (< 200 mg/l). Set i forhold til korrosionsformer som f.eks. ion-bytte korrosion og sulfatangreb er spildevandets indhold af sulfat således for lavt til at korrodere betonafløbsrørene. 54
Side 69
Spildevandskarakterisering Spildevandets indhold af sulfat er essentiel for den mikrobielle produktion af sulfid og dermed svovlbrinte. Som omtalt i afsnit 5.2.2, virker spildevandets indhold af sulfat først begrænsende på sulfidproduktionen ved en koncentration mindre end 4-5 mg SO42-/l. Sulfat er således til stede i spildevandet i rigelige mængder til den mikrobielle produktion af sulfid. Da spildevandets indhold af sulfat er for lav til at virke direkte korroderende på betonrørene og samtidig tilstrækkelig høj til ikke at begrænse den mikrobielle produktion af sulfid, kan spildevandets koncentration af sulfat ikke betragtes som værende en nøgleparameter ved vurdering betonrørenes tilstand og restlevetid. NATRIUM, KALIUM OG KLORID Natrium, kalium og klorid forekommer, jf. tabel 5.2, i husspildevandet i koncentrationsintervaller på hhv. 10-200 mg/l, 5-30 mg/l og 100-500 mg/l. Hvorvidt disse koncentrationer påvirker betonafløbsrørenes holdbarhed er umiddelbart svært at vurdere, men som beskrevet i afsnit 4.2.1 indgår klorid i nedbrydningsmekanismerne som hhv. ammoniumklorid, magnesiumklorid, natriumklorid og kaliumklorid. Den molære koncentration af hhv. ammonium, magnesium, natrium og kalium kan beregnes ud fra koncentrationerne i tabel 5.2, og er gengivet i tabel 5.3. Tabel 5.3 Den molære koncentration af ammonium, magnesium, natrium, kalium, klorid og sulfat i husspildevand. Koncentration [mg/l] Ammonium Magnesium Natrium Kalium 18-50 10-40 10-200 5-30 Molmasse [g/mol] ca. 18 24,3 23,0 39,1 Koncentration [mol/l] 10·10-4 - 33·10-4 4·10-4 - 16·10-4 4·10-4 - 87·10-4 1·10-4 - 8·10-4 55
