Montagevejledning Tagmaterialer hvorpå IBF Alu gratrulle anvendes, skal være tørt og støvfrit. Forarbejdningstemperatur skal være min 8º C. 1. IBF Alu gratrulle rulles ud, så den ligger centreret på toplægten eller valmlægten. Herefter fastgøres IBF Alu rulle på top-/valmlægten med ca. 30 cm afstand med klammer eller papsøm. IBF Alu gratrulle lægges med min. 5 cm overlapning i rullens længderetning. Ved forarbejdning på valm lægges rullen fra rygning mod tagrenden. 2. IBF Alu gratrulle bøjes forsigtigt på begge sider af top-/valmlægten. BEMÆRK! Det perforerede område må ikke presses ind mod top-/valmlægten, da ventilationseffekten derved vil blive mindsket. Folien trækkes nu af klæbestrimlen. 3. Tryk IBF Alu gratrulle ned mod tagmaterialet, startende med vedhæftningen i bølgetoppen. Herefter trækkes/glattes plisseringen fra tagstenens bølgetop mod tagstenens bølgebund. For at sikre den mest optimale vedhæftningseffekt af klæbestrimlen på tagmaterialet er det nødvendigt, at IBF Alu gratrulle trykkes omhyggeligt fast. 4. Overskydende IBF Alu gratrulle skæres eller klippes af. Resten kan anvendes ved næste tagmontage. ibf@ibf.dk • ibf.dk
Download PDF fil