Pudsemørtler (produktbeskrivelser) 7 Pudsemørtler Ud over CE-mærkning er pudsemørtler dags dato ikke omfattet af nogen myndighedskrav eller normkrav, idet puds i denne sammenhæng udelukkende anses for at have en rent æstetisk funktion. I praksis er det dog almindeligt anerkendt, at puds ikke kun er et dekorativt element. Specielt i vejrmæssigt hårde miljøer med store slagregnsbelastninger har pudslagene stor beskyttende effekt for blokmurværket, idet en korrekt dimensioneret og udført flerlags pudsbehandling fungerer som en bufferzone. På samme måde har den indvendige puds en vigtig funktion i forbindelse med etablering af det indvendige tæthedsplan. Mørtler til pudsearbejde bør altid være fabriksfremstillede tørmørtler med bindemiddelkombinationer, kornkurver og additiver tilpasset de givne funktionskrav. Af bearbejdningsmæssige og holdbarhedsmæssige årsager vil der normalt være tilsat plastificerings- og luftindblandede tilsætningsstoffer i mørtlerne. Yderligere tilsætning af additiver bør ikke foretages, da det kan have negativ indflydelse både styrke- og holdbarhedsmæssigt. Bindemidler Mørtel betegnes ved arten af bindemidler: K for kalkhydrat, C for cement, KC for kalkhydrat og cement, Kh for hydraulisk kalk, KKh for kalkhydrat og hydraulisk kalk. De to sidstnævnte benyttes ofte i renoveringsmæssige sammenhæng, men i de senere år er deres anvendelse øget til også at omfatte traditionelle pudsearbejder. Desuden er der M for murcement. Mørtelen beskrives ved blandingsforholdet mellem tørmassen af bindemiddel og sand, idet den samlede masse af bindemiddel altid sættes til 100. Tilsætningsstoffer I fabriksfremstillede pudsemørtler vil der normalt være anvendt en eller flere af de her nævnte tilsætningsstoffer: Additiv Plastificeringsmidler Luftindblandende stoffer Hydrofoberingsmidler Cellulose Farvepigmenter Funktion Bearbejdelighed /dispergering Frostfasthed / bearbejdelighed Vandafvisende Konsistensforbedrende Farve. Pigmenter må være dokumenteret kalk- og lysægte Mørtelsand Velgraderet og skarpkornet sand med en grov kornkurve reducerer risikoen for svindrevner i pudslaget og er samtidig lettere at bearbejde med pudsebrættet. Til grovpuds bør største kornstørrelse erfaringsmæssigt være 1/3 til 1/2 af pudslagets tykkelse, dvs. 4 mm som største korn. Grundingslaget bør ligeledes udføres med grovkornede mørtler (op til 4 mm) for at sikre, at de efterfølgende pudslag for optimal vedhæftning. Specialpudser Udover behandlinger med de hidtil kendte traditionelle mørtler er der de senere år kommet nye behandlinger på markedet f.eks.: 1. Sprøjtepuds 2. Gipspuds 3. Letpuds 4. Hæftemørtel 5. Fiberarmerede pudsemørtler 6. Pudsemørtler forstærket med glasfiber armeringsnet. Sprøjtepuds anvendes, hvor store flader skal pudses. Ved anvendelse af sprøjtepuds reduceres arbejdstiden betydeligt, og belastningen af murerens arme, skuldre, ryg og ben minimeres, hvorved risiko for nedslidning og efterfølgende sygefravær undgås. Sprøjtepuds findes på markedet som almindelige KC pudsemørtler i forskellig styrke og med forskellig bearbejdningsmæssige egenskaber. Derudover findes der nogle mørteltyper, hvor anvendelsen kræver mere viden og erfaring omkring de rent arbejdsmæssige forhold. Det kan f.eks. være danske håndværkere, der er vant til at arbejde med almindelige KC pudsemørtler, og som skal have én type mørtel, mens tilrejsende håndværkere fra f.eks. Tyskland og Polen efterspørger mere smidige og cremede mørtler. Disse håndværkere er vant til at arbejde anderledes og er vant til disse langsomt tørrende mørteltyper. Sprøjtepuds leveres som grovpuds til traditionel opbygning i 10 – 15 mm lagtykkelse, men leveres også som specialmørtler, der typisk anvendes i f.eks. 5 mm lagtykkelse.
Download PDF fil