01/2023 ParkLine Støttemur Et vådstøbt IBF produkt Støbeteknik ”vådstøbt” Den eksklusive glatte overflade opstår ved vådstøbning. Denne specielle støbeteknik udføres i en meget våd beton, hvor elementerne står og hærder i formen, i modsætning til traditionel betonstøbning, hvor der tørstøbes og afformes umiddelbart efter komprimering. Teknikken kan medføre tolerancer i såvel tykkelse som længde og bredde, dog kun inden for de i deklarationen anførte værdier. Overflader og farver Støbeteknikken ”vådstøbt” giver en meget tæt og lukket overflade. Betonvarer skal betragtes som et naturprodukt, hvorfor variationer kan og vil forekomme. Ved støbeprocessen kan indblandet luft undertiden give ubetydelige fordybninger og luftblærer i overfla - den, dette er ikke en fejl eller mangel og har ingen indflydelse på elementets øvrige egenskaber. Modtagekontrol Kontrollér venligst leverancen for korrekt mængde og beskaffenhed. Når produktet tages i anvendelse anses dette for en accept af produktets egenskaber og udseende. Eventuel reklamation skal ske før indbygning af produkterne. Efterbehandling Den tætte overflade vil i princippet være mindre tilbøjelig til at fastholde støv og smuds end en traditionel betonoverflade. Efterbehandling med Romex ® -Universal Imprægnering anbefales. Se mere på ibf.dk. Forudsætninger IBF ParkLine Støttemur er dimensioneret for jordtryk og belastning fra personbilstrafik. Beregningerne forudsætter, at jordoverfladen er vandret og at bagfylden drænes. Der er forudsat en karakteristisk friktionsvinkel på 32 o og en rumvægt på 18 kN/m 3 for bagfylden, samt 40 o og 19 kN/m 3 for grus under og foran fundamentet. Overfladelasten er sat til 5 kN/m 2 . Dette svarer til trafik med køretøjer under 3500 kg. Der er ikke medregnet bremsekræfter vinkelret på muren, og det er forudsat, at trafikken er min. 0,5 meter fra murkronen.
Del
Print
Download PDF fil