Ingen indragende dele i rør eller brønd Brønd med påboringer, klar til afprøvning Tilpasning af tilløbsrør Glatte plastrør kan afkortes vilkårligt til ønsket længde. Rippede plastrør bør imidlertid afkortes, så spidsendens forreste del er en ”rippe”, ligesom korrugerede (bølgede) plastrør bør afkortes så tæt ved ”bølgen” som muligt. Den almindelige tilslutning – vinkelret på centerlinie Når hullet bores i centerlinien eller i hovedledningens øverste halvdel, bores normalt vinkelret på hovedledningen. Med US Multi-seal kan påboringen også parallelforskydes opad fra centerlinien. På skema 1 fremgår, hvilke tilslutninger der kan kobles på forskellige betonledninger eller -brønde. Parallelforskudt tilslutning - parallelforskudt fra centerlinie Med US Multi-seal åbnes mulighed for at anbore ”forskudt” på hovedledningen, dvs. at tilslutningen kan parallelforskydes i lodret plan. Alle samlinger kan forskydes over vandret, se ovenstående. Hvor meget borehullets bundkote kan forskydes, det fremgår af skema 2. Da andre pakninger ikke på samme måde kan forskydes, bliver tilslutninger under vandret betragtet som en fejl i ”Danva’s fotomanual”. Man bør derfor få godkendt løsningen ved bygherre eller rådgiver, inden projektet påbegyndes. Tilslutning af medløb på hovedledning Borehullet kan vinkles i forhold til den udvendige rørvæg/overflade. Hvor meget, diamantboret kan ”vinkles”, fremgår af skema 3. Da mange andre pakninger ikke kan eller må vinkles, bør du også her få godkendt denne løsning ved bygherre eller rådgiver, inden projektets start. Da især korrugerende plastrør kan være af forskellig kvalitet og stivhed, er det vigtigt, at der vælges en type med en tilstrækkelig ”bølgestivhed”, så vandtæthed ved 5 mVs opnås. Tilløbsrøret bør have en vis længde (f.eks. 40 cm), så det er muligt at kontrollere og mærke efter, at der ikke er indstik i hovedledningen. Skal der tilsluttes et betonrør anvendes et standard betonpåboringsrør. 3
Download PDF fil
Arkiv