Cementpasta Mikrorevne Sandkorn Tyndslib af henholdsvis nyt rør og rør fra 1950 (billede til højre). Billedbredde/udsnit af beton er 1,5 mm. Ved tyndslibsundersøgelsen er det konstateret, at rørbetonen i det nye rør er af en bedre kvalitet end betonen i spilde-vandsrør fra 1950, som er stort set upåvirket af 54 års funktion som spildevandsrør. Betonstrukturen er homogen og tæt i det nye rør. Der er hverken vedhæftnings- eller pastarevner. Betonstrukturen i det 54 år gamle rør er også homogen. Der ses dog en del mikrorevner. Desuden ses store luftporer med irregulære former. Konklusion Undersøgelser viser, at den rørbeton, der anvendes i dag, er af en højere kvalitet end den, der blev anvendt for 50 år siden. Samtidig viser undersøgelsen af rørene fra Århus, at de sagtens kan fungere som spildevandsrør i yderligere 54 år. Dette indikerer, at den betonkvalitet, der fremstilles i dag, giver rør med meget lang levetid. Disse erfaringer er i tråd med erfaringerne i de to levetidsprojekter, der er gennemført her i landet og i Norge. Lang levetid, over 100 år, er forventelig med stor sandsynlighed forudsat normale spilde- og grundvandsforhold. Sammenligning med 35 MPa beton, aggressiv miljøklasse Der er også lavet tyndslibsundersøgelser, vand- og kapillarsugningsmålinger og styrkemålinger på en 35 MPa beton, aggressiv miljøklasse. Alle målinger viste, at ny rørbeton er på fuldt højde med 35 MPa beton, aggressiv miljøklasse, som er en velkendt kvalitetskonstruktionsbeton. De udtagne tyndslib viste desuden, at rørbetonen er helt uden pasta- eller vedhæftningsrevner. Det er sjældent at observere ved en vådstøbt beton. Rørbetonens styrke blev målt til 47 MPa. Denne styrke er ikke sammenlignelig med en luftiblandet beton, som 35 MPa, klasse A. Her er styrken ca. 40 MPa målt på Ø 15 x 30 cm cylindre. Forskellen på en rørbeton og en 35 MPa beton, aggressiv miljøklasse, er, at der ikke iblandes luft, og at stenene ikke er af klasse A kvalitet. Ingen af delene er nødvendig, da rør i praksis ligger i frostfrit miljø. Sfæriske porer Tyndslib af 35 MPa beton, aggressiv miljøklasse. Billedbredde 1,5 mm. Pastastrukturen er homogen uden vedhæftningsrevner, men med ca. 0,4 pasta-revner/ mm2. Det er sjældent, at en beton er helt fri for pasta eller vedhæftningsrevner. Der ses mange sfæriske porer, som skyldes luftiblandingen. Det giver en ret høj kapillarporøsitet. 10
Download PDF fil
Arkiv