Ved svage kalkudfældninger For at fjerne svage kalkpletter på belægningsstenen, fejes 2 - 3 gange med skarpt kvartssand, ca. 1 - 3 mm i kornstørrelse. Det er vigtigt, at der ikke er ler eller silt i sandet. Der skal benyttes en stiv kost. Ved kraftige kalkudfældninger - følg denne vejledning 1. Der blandes 1 del 30 % saltsyreopløsning og 15 20 dele vand. 2. Belægningen skal forvandes før den afsyres, da der ellers er risiko for at skade stenene. 3. Opløsningen fordeles over arealet med en syreresistent havesprøjte/giftsprøjte eller en kalkkost. Stenene skal kun have en meget lille mængde, svarende til at overfladen wbliver let fugtet. 4. Opløsningen skal henligge ca. 5-10 minutter. Belægningen fejes imens med en stiv kost. Undgå at udføre det i meget varmt vejr/direkte solskin. 5. Belægningen fejes med en stiv kost samtidig med, at der skylles efter med vand. Reparationer og retablering af dine belægningssten Opgravninger i arealer med belægningssten eller fliser kan retableres uden synlige ar og senere sætninger, hvis arbejdet udføres korrekt og omhyggeligt. Det forudsætter dog, at belægningen er lagt med korrekte fugebredder. Er fugerne for smalle, er det næsten umuligt at få stenene på plads igen. Ved retablering af en belægning efter f.eks. en ledningsfornyelse, skal der være særlig opmærksomhed på: • At belægningen får samme udseende som før opgravningen • At risikoen for fremtidige sætninger/lunker er begrænset så meget som mulig. Korrekt komprimering er vigtig Lagene komprimeres omhyggeligt og til den komprimeringsgrad, der er beskrevet. Som håndregel kan det nævnes, at hvis den opgravede jord er indbygget på ny, er der opnået en tilstrækkelig komprimering. Ved komprimeringen er det vigtigt, at materialerne har en passende fugtighed. Vandtilsætning vil i de tørre perioder være nødvendigt. Stenene skal vendes med samme side opad som før Herved undgås farveforskelle i den retablerede belægning. Der er normalt stor forskel i farven og overfladeruheden på stenens over- og underside. Stenene skal have overhøjde Afretningslaget skal ligge lidt højere end bunden af de omkringliggende belægningssten, ca. 10 - 20 mm. Ved den efterfølgende komprimering af belægningsstenene, vil stenene blive vibreret næsten ned i niveau med de omkringliggende sten. Ved komprimeringen presses der lidt grus fra afretningslaget op mellem fugerne på de nylagte sten. I praksis opnås de bedste resultater, hvis de nylagte sten ligger 3-5 mm højere end de tilstødende sten. De 3-5 mm skal kompensere for de små sætninger, der fremover 5
Download PDF fil